Humanistisk ledelsesforskning
Akademisk kvarter – tidsskrift for humanistisk forskning
Temanummeret fokuserer på spørgsmål af relevans for ledelse i et humanistisk perspektiv. I nyere forståelser af ledelse har humanistiske begreber og forståelsesformer fået en stadig mere fremtrædende plads, f.eks. i form at fokus på læring, udvikling, personlige kompetencer, kommunikation, identitet, kreativitet, innovation og æstetik. Ledelse er dog stadig et område som ofte behandles af andre fagfelter (samfundsfaglige og merkantile) end det humanistiske. Temanummeret afsøger derfor den humanistiske bredde i ledelsesforskningen indenfor organisatoriske, historiske og æstetiske tilgange til emnet.
Det æstetiske perspektiv kan indbefatte artikler om
Historiske, samfundsmæssige og kulturelle perspektiver på ledelse, fx hvorledes ledere og ledelse er blevet fremstillet i litteratur, film og medier.
Det æstetiske perspektiv kan omfatte ledelse gennem brug og styring af æstetiske virkemidler, som fx image, fortælling og design eller analyser af effekt af samarbejder mellem kunstner og organisationer.
Nye måder at benytte ledelsesbegrebet på. Klasserumsledelse er et begreb, der anvendes stadig hyppigere, men hvad indebærer det, og hvordan praktiserer man det? Hvilken betydning har det for undervisningen, at læreren opfatter sig selv som leder?
Et andet nyt begreb er selvledelse. Hvad peger begrebet på i samfundsudviklingen? Handler det om at styre og kontrollere sig selv i form af at få styr på sit liv og lade sig selvkontrollere af omgivelserne krav til f.eks. BMI og/eller handler det om at styre sit image, sin fortælling på de sociale medier som Facebook osv.
Det historiske perspektiv kan være
Artikler om ledelse og regering, der kan belyse historiske og samfundsmæssige aspekter på ledelse.
Den historiske udvikling i relationen mellem leder og medarbejder. Hvordan har autoritetsrelationen udviklet sig samfundshistorisk, og hvilken betydning har relationen for understøttelsen af medarbejdernes evne og villighed til f.eks. samarbejde, konfliktløsning, kreativitet og innovation? Hvad er baggrunden for og betydningen af de forskydninger, vi ser i leder-medarbejder relationen i et samfund under forandring?
Det er historisk nyt at forskningen på universitet skal ledes. Hvordan styrer man forskningen og kan/skal man det?
Det organisatoriske perspektiv kan fx manifestere sig i følgende områder
Ledelse som social praksis. Hvordan forstår vi ledelsespraksis, og hvad betyder det for forståelsen, hvis vi fokuserer mere på processuelle og agile former for ledelse fremfor rationel styring og kontrol?
Social kapital og ledelse. Er social kapital et relevant begreb i ledelse og hvordan leder man, så effekten er tillid, retfærdighed og samarbejdsevne?
Distribueret ledelse. Hvilken betydning har de nye teambaserede organisationsformer for ledelse? Hvordan fordeles ledelse mellem den selvledede medarbejder, det selvstyrende team og den formelle leder? Hvordan kan dette forstås i et globalt perspektiv?
Uddannelser og udvikling af ledere. Hvordan uddannes og/eller udvikles dygtige ledere? Hvilken effekt på ledelse har lederuddannelse f.eks. i form af diplom- eller masteruddannelser? Kan man uddanne sig til at blive en dygtigere leder, eller handler det om at opøve en reflekteret praksis og lære ledelse, mens man leder?
Nye ledelsesformer. Ledere tilstræber typisk at opnå positive effekter som øget trivsel, medinddragelse, anerkendelse og dermed muligheden for at medarbejderne kan realisere sig selv i arbejdslivet. Men parallelt med disse positive udviklinger findes også negative effekter, f.eks. øget forekomster af arbejdsbetinget stress som et af de mest markante træk. Er der nogen sammenhæng mellem de nye ledelsesformer og øgede forekomster af stress og nedbrud?
Endelig kan krydsfeltet mellem det organisatoriske, det æstetiske og det historiske forenes i artikler. For år tilbage skulle samfundsproblemer løses via uddannelse og forandringsparathed, i dag hedder løsningen innovation. Det sætter fokus på fænomener som kreativitet og inspiration i ledelse og dermed bliver det æstetiske perspektiv fremtrædende. En anden udvikling handler om øget fokus på image og udtryksformer samt ny anvendelse af sociale medier i ledelse. Æstetisk, kreativ eller innovativ ledelse kan f.eks. være fokus for artikler, der arbejder på tværs af det organisatoriske, æstetiske og historiske perspektiv.
Redaktionen inviterer artikler fra forskere på tværs af humaniora og samfundsvidenskaberne, der adresserer de ovenfor angivne anvisninger.
Forslag til artikler
Forslag til artikel, inkl. abstract på 150 ord, sendes til Hanne Dauer Keller, Flemming Smedegaard og Ove Christensen senest d. 1. november 2012. Accepterede artikelforslag – der følger Harvard System Style Sheet – sendes til redaktionen senest d. 15. februar 2013, hvorefter de vil blive sendt til anonym bedømmelse. Artiklernes omfang er 15.000-25.000 tegn, inkl. mellemrum (ca. 3.500 ord).
Tidsskriftet udkommer foråret 2013.
Akademisk kvarter blev bibliometrisk autoriseret i 2011.